Hvad er en følelse?
Hvorfor har vi følelser? Hvad består en følelse af?
Du har bl.a. følelser, fordi du ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til hver gang. Især hvis der er fare på færde, skal du gerne kunne reagere med det samme. I bund og grund handler det om din overlevelse.
Der er 2 slags hukommelser.
Den implisite hukommelse, der er det ubevidste (Kroppen), og der er den eksplisite hukommelse, der er det bevidste (hjernen).
Du har et kæmpe datalager i din hjerne og krop. Til hver en erindring er der knyttet en følelse. Den følelse har en retning… en hen imod retning eller en væk fra handling. Den første gang du møder noget beslutter dit system om det er en hen imod følelse, eller om det er en væk fra følelse, den lagres til den specifikke erindring.
Næste gang du møder noget, der minder om det, som du oplevede tidligere. Så bygger hjernen og dit nervesystem oven på denne første registrering. Det vil sige, at bryder vi ikke den første programmering, så vil den bare blive stærkere og stærkere. Vi kommer til sidst til at kører på automatpilot, når denne handletendens eller vane er indkørt nok gange eller impulsen er kraftigt nok f.eks. traume. Det vil sige, at underbevidstheden/kroppen nu styrer over hjernen. Underbevidstheden kommunikerer via de ældste systemer i hjernen, som hedder krybdyrhjernen og det limbiske system.
Den ubevidste programmering arbejder ud fra sansninger, som den arbejder med at genkende. Den fungerer ved, at der kommer en sansning via en elektrokemisk reaktion i det limbiske system (en følelse). Den går hjernen i gang med at genkende. Der ligger så en erindring med en tilknyttet følelse og en handletendens: hen imod (behag) eller væk fra (ubehag).
Den er tilfreds med generelle ligheder. Det betyder, at det gamle mønster bliver generaliseret ud til andre ting, der bare ligner eller minder om. (Procedural indprintning)
Det vil sige, at den hukommelse, der arbejder i følelser og procedurer, er sort/hvid tænkende og generel.
Det bevidste jeg er den nyeste del af hjernen, det vi kalder menneskehjernen. Den arbejder med specifikke ligheder, og er abstrakt tænkende. Den har evnen til at forestille sig ting og husker i billeder. Den udvikles i alderen 3-4 år og op til ca. 22 år.
Den bevidste tænkning overrules af de ældste systemer i hjernen. Det gør den, fordi det handler om gamle programmeringer til at sørge for, at du overlever.
Hvad er en følelse så?
En følelse er en elektrokemisk impuls i det limbiske system. Der sørger for, at du overlever. De følelser opleves i kroppen. Det kan være at du er ked af det, og der kommer tårer ud af øjnene. Det kan også f.eks. være spændinger i mavemuskulaturen. Det kan være, at du har svært ved at trække vejret. Du har smerter i ryggen, eller du ikke kan finde ro, at du oplever dig rastløs. Du føler dig tung osv.
Det er kroppens måde at kommunikere på. Følelser har altid et budskab. De går ikke væk før end budskabet er forstået og modtaget af dig. De fortæller dig, om du er på rette vej, eller om der er noget, der skal justeres. Så det handler om at du forstår budskabet. Her fra regulerer og justerer du, så du bliver på rette kurs.
Kærlighedsprogrammeringer
Kærlighedsprogrammeringer med forskellige kærlighedssprog og niveauer. Nogle af de stærkeste ubevidste programmeringer og overbevisninger, som vi har. Stammer fra vores tilknytning eller mangel på samme med vores første primære omsorgspersoner. Et eksempel på disse...
Kerneoverbevisninger, leveregler og automat tanker
Kerneoverbevisninger, leveregler og automat tanker
Hvad er det? Hvilke funktioner har det? Hvordan blev det skabt?
Hvad består en tanke af?
Hvad består en tanke af?
Vi oplever verden igennem vores nervesystem, det vil sige vores sanser: Synet, hørelsen, smag, lugt og vores følesans. Disse informationer lagres i vores krop via: billeder, film, dialog, lyde, farver, lugte, smage og følelser. En tanke består af disse elementer.